I Aurora tager vi hånd om dig – du kan slappe af og blive blidt guidet gennem et program, der passer netop dig.
Vi tilbyder 7 dages grøn rehabilitering til mennesker ramt af stress – hvilket også kan have medført udmatning, depression, angst eller PTSD. Disse problematikker kan opstå, når vi har været pressede for længe enten fysisk eller psykisk. Vores fokus er på dig og vi anvender systematisk, helhedsorienteret rehabilitering. Herved forstår vi et samvirke, der fokuserer på både krop og sind, arbejdsmæssige, personlige og familiære forhold.
Vi arbejder med små hold på 3-6 personer og giver omsorg og individuel behandling tilrettelagt med samtaler, kropsøvelser, afspænding, gåture, sansevandring og nærende mad – ofte bruger vi af havens grønne, der er i sæson.
Sanserne skal igen i spil, så du flytter din opmærksomhed fra hovedet ned i kroppen – og finder ro. Her er ingen krav men en hel del muligheder. Du tilbydes og guides præcist efter dine behov. Vi taler om det, der fylder og sætter lys på udfordringerne.
Haven og den omkringliggende natur bruges som rehabiliteringsrum. Vi skal sidde ved bålet – du kan snitte i en pind, bage snobrød eller kravløst stirre ind i ilden og nyde lyden af dens knitren og mærke varmen.
Maden er nærende, fortrinsvis økologisk, og vi bruger af havens mangfoldige skatkammer. Alle måltider, sunde snacks, saft, kaffe & te er inkluderet i prisen.
Du bor på enkeltværelse og deler fælles bad med en anden. Husets store fællesstue og den omkringliggende have står til kursisternes disposition.
Naturbaseret terapi giver stressramte en oplevelse af frihed, tryghed, mentalt afslapning og ro i sindet. Det giver mod og overskud til at foretage nye valg, ændringer i livet hen imod at leve mere i overensstemmelse med dit fysiske og mentale behov og dine ressourcer. På denne måde kan du fremadrettet træffe valg, der kan mindske stresspåvirkningen, ved at håndtere uundgåelige udfordringer mere hensigtsmæssigt.
Aurora er grundlagt på et rummeligt, respektfuldt og anerkendende menneskesyn, hvor tryghed, trivsel og tolerance er bærende værdier. Fundamentet er en velstruktureret hverdag med forudsigelige, trygge og overskuelige rammer. Den faste rytme og faste holdepunkter skaber tryghed, ro og overskud til udvikling.
Kl. 09.00 | Morgenmad |
---|---|
Kl. 10.00 | Kropsøvelser & samtaler (i dårligt vejr inde) |
Kl. 10.45 | Formiddagssnack |
Kl. 11.00 | Walk & talk eller Silent Walking meditation |
Kl. 12.15 | Frokost |
Kl. 12.45 | Stilletid/hvile på din yndlingsplads |
Kl. 13.30 | Sanseøvelser i naturen |
Kl. 14.00 | Samtaler – opsamling |
Kl. 14.30 | Vi fremstiller urtesalt |
Kl. 15.00 | Eftermiddags”kaffe” – herefter egentid |
Kl. 18.00 | Aftensmad |